Tvivleren Tomas

Descartes sagde engang:
"Cogito, Ergo Sum"
"Jeg tænker, derfor er jeg".
Eller det han i virkeligheden syntes at have sagt er:

"Dubito, ergo sum, vel, quod idem est, cogito, ergo sum"
"Jeg tvivler, derfor er jeg — eller, hvad der er det samme — jeg tænker, derfor er jeg"
— Descartes havde fat i noget

Jeg hedder Tomas, og som en anden Vantro Tomas
har jeg uendeligt svært ved at tro på noget
Jeg stikker gerne min finger i såret for at mærke efter
om sandheden virkelig er, hvad den udgiver sig for

Jeg tror ikke på noget mere
Jeg tror selvfølgelig ikke på noget jeg kan læse på de sociale medier
De sociale medier har deres helt eget niveau af utroværdighed
Hvis det er utroligt er det utroværdigt
Hvis det er banalt er det uinteressant
Hvis det bekræfter din holdning er det en algoritme

En gang var der nyhedskanaler, og vi kunne diskutere objektivitet
Nu er der personlige feeds, og vi kan ikke engang blive enige om
hvilken virkelighed vi lever i

For første gang i menneskets historie
er sandheden blevet personaliseret
Din sandhed og min sandhed
som var det is fra Paradis
Vælg selv din smag, dit fyld, dit krymmel
Tag to kugler, det er billigere

Men sandheden er ikke en dessert
Den er ikke et spørgsmål om præference
Den er fundamentet under vores fødder
Og nu er det som om jorden skælver

I en verden af kunstig intelligens og deepfakes
hvor politikere lyver per automatik
og journalister ikke har tid til at fact-checke
bliver tvivl til en dyd og skepsis en nødvendighed

Som Tvivleren Tomas insisterer jeg på at se sårene
Mærke hullerne efter naglerne
Før jeg overgiver mig til troen
Og på samme måde insisterer jeg på
at sandheden er essentiel

For hvis sandheden ophører med at eksistere
er der kun historierne tilbage
og de mest spektakulære historier er dem der vinder
Det spektakulære tilhører dem med de dybeste lommer
og så tror jeg godt vi allesammen ved hvor vi ender

Men her er problemet:
Vi er tvunget til at tro på noget
Hver gang jeg træder på en trappe
tror jeg på at den vil bære min vægt
Hver gang jeg sætter mig på cyklen
tror jeg på at bilisterne vil blive i deres bane
Hver gang jeg tager en pille
tror jeg på at apotekeren ikke prøver at slå mig ihjel

Jeg er Tvivleren Tomas, men selv jeg må erkende
at et liv uden tro er et umuligt liv
Et liv hvor jeg aldrig ville kunne forlade mit hjem
Aldrig tale med et andet menneske
Aldrig tro på at solen står op i morgen

Den epistemiske krise er ikke at vi tvivler
men at vi tvivler på det forkerte
Vi tror blindt på konspirationsteorier
men tvivler på videnskaben
Vi tror på fremmede på internettet
men tvivler på vores naboer
Vi tror på løgnene der bekræfter vores verdenssyn
men tvivler på sandheden når den udfordrer os

Som Tvivleren Tomas stikker jeg min finger i såret
og spørger: Er dette virkeligt?
Men jeg har lært at forstå
at efter tvivlen må komme troen
Efter spørgsmålet må komme svaret
Efter skepsisen må komme accepten

Jeg tvivler, derfor er jeg
Men jeg tror også, derfor lever jeg
I spændingen mellem tvivl og tro
finder vi vores menneskelighed

Jeg er Tvivleren Tomas
men selv jeg må indrømme
at i en verden af usikkerhed
er troen på det gode i mennesket
det eneste der giver mening

Måske er løsningen ikke mindre tvivl
men mere intelligent tvivl
Tvivl der leder til undersøgelse
Tvivl der kræver beviser
Tvivl der giver plads til sandheden

"Dubito, ergo sum" — Jeg tvivler, derfor er jeg

Og måske, bare måske
Er det i denne cyklus af tvivl, søgen og tro
at vi finder en vej gennem den epistemiske krise
En vej hvor vi kan være skeptiske uden at være kyniske
Hvor vi kan tro uden at være naive
Hvor jeg kan være Tvivleren Tomas
men stadig finde troen på sandheden
når jeg mærker efter med mine egne hænder